Det spørgsmål var min indgangsvinkel til denne blog.
Jeg var/er kørt surt i livet. I en alder af 33 år har jeg to semistore børn, en udsigt til en fremtid med gældsoptag og en forsat fotravlet og bundet hverdag. Alt sammen noget jeg i virkeligheden hverken har lyst til eller rigtigt magter.
Jeg mærker allerede nu, forventningens lænker stramme sit greb om mig. Hvordan mine behov og drømme om frihed, ikke hænger sammen med andre drømme og forventninger om arbejde og hus med stor grund og dyr.
Jeg kan se og mærke hvordan jeg selv er forsvundet ind i hverdagens trummerum, i intetheden, til jeg til sidst ikke længere har kunne mærke mig selv, hvad jeg vil eller i det hele taget kan lide og drømmer om.
Jeg er som selvstændigt individ og person forsvundet ud i hverdagen og jeg tar mig selv gå i panik over, at være 33 og dermed officielt ikke en af de unge mere. Ikke fordi jeg ikke er ung, men følelsen af, at tiden hvor man kunne lege og prøve sig frem på må og få, er forsvundet ud i det blå og her står jeg. Fuld af afmagt. Med en større usikkerhed over "hvem er jeg" med et stort spørgsmålstegn ved spørgsmålet "hvad vil jeg".
Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg ved blot at jeg har følelsen af, at se frem til de næste 10 år, som syner som en slags "pause år" hvor livet står lidt på standby. År hvor ingen nye børn kommer til og de nuværende blot skal flaskens op, alt imens ungdommen med dens søde frihed og impulsivitet forsvinder længere ud i horisonten.
Er det virkelig livet? Er det det jeg vil?, at leve i mellemrummet. Et rum tømt for personlighed, kreativitet, drømme og visioner? Nej vel. Jeg vil noget andet.
Men hvad gør man og hvor går man hen når man vil noget andet?
I den kommende tid, vil jeg arbejde med, at finde ud af dette, ud fra forskellige perspektiver. Både mentalt og praktisk.
Måske andre står i samme kaotiske miskmask af tanker og kan bruge mine ideer.
Jeg er i hvert fald hverken kendt eller har en jobbaggrund, der gør, at jeg lige kan tage arbejdet med under armen, og leve et alternativt liv fra Bahamas. Jeg er bare en ganske ordinær frk. Danmark.
Så hvad en tiden må vise, så kan alle være med
Jeg var/er kørt surt i livet. I en alder af 33 år har jeg to semistore børn, en udsigt til en fremtid med gældsoptag og en forsat fotravlet og bundet hverdag. Alt sammen noget jeg i virkeligheden hverken har lyst til eller rigtigt magter.
Jeg mærker allerede nu, forventningens lænker stramme sit greb om mig. Hvordan mine behov og drømme om frihed, ikke hænger sammen med andre drømme og forventninger om arbejde og hus med stor grund og dyr.
Jeg kan se og mærke hvordan jeg selv er forsvundet ind i hverdagens trummerum, i intetheden, til jeg til sidst ikke længere har kunne mærke mig selv, hvad jeg vil eller i det hele taget kan lide og drømmer om.
Jeg er som selvstændigt individ og person forsvundet ud i hverdagen og jeg tar mig selv gå i panik over, at være 33 og dermed officielt ikke en af de unge mere. Ikke fordi jeg ikke er ung, men følelsen af, at tiden hvor man kunne lege og prøve sig frem på må og få, er forsvundet ud i det blå og her står jeg. Fuld af afmagt. Med en større usikkerhed over "hvem er jeg" med et stort spørgsmålstegn ved spørgsmålet "hvad vil jeg".
Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg ved blot at jeg har følelsen af, at se frem til de næste 10 år, som syner som en slags "pause år" hvor livet står lidt på standby. År hvor ingen nye børn kommer til og de nuværende blot skal flaskens op, alt imens ungdommen med dens søde frihed og impulsivitet forsvinder længere ud i horisonten.
Er det virkelig livet? Er det det jeg vil?, at leve i mellemrummet. Et rum tømt for personlighed, kreativitet, drømme og visioner? Nej vel. Jeg vil noget andet.
Men hvad gør man og hvor går man hen når man vil noget andet?
I den kommende tid, vil jeg arbejde med, at finde ud af dette, ud fra forskellige perspektiver. Både mentalt og praktisk.
Måske andre står i samme kaotiske miskmask af tanker og kan bruge mine ideer.
Jeg er i hvert fald hverken kendt eller har en jobbaggrund, der gør, at jeg lige kan tage arbejdet med under armen, og leve et alternativt liv fra Bahamas. Jeg er bare en ganske ordinær frk. Danmark.
Så hvad en tiden må vise, så kan alle være med
Kommentarer
Send en kommentar