Hvor blev mit liv og min tid af ??!?!
Det var endnu en uge på arbejdet. Jeg var som altid ved, at drukne i arbejde og i den evigt dårlige samvittighed over for både arbejde, mand og børn.
De nedsunkede drømme
Men der var også noget nyt undervejs. Jeg var vred på mig selv, jeg var ulykkelig over følelsen af stilstand. Af at se mine drømme, der hang der ude, ikke på nogen måde kom tættere på.
En følelse af magtesløshed over for livet, for jeg følte virkeligt, at jeg stod i kviksand og kæmpede af alle kræfter for, at komme op og videre mod fremtidens drømme. Mit liv, og alt den glæde der ventede der ude.
Men jeg kom ikke videre
Men sådan havde jeg haft det længe og nu var jeg nået til et sted, med modløshed og følelsen af, at ville kaste håndklædet i ringen. Jeg røg så langt ned denne gang, at jeg i min desperation overvejede om, jeg bare skulle blive skilt.
Er skilsmissen vejen til lykke?
Det kunne være så lækker, kun at have ungerne på halv tid. Ikke fordi jeg ikke elskede dem. Men fordi jeg på daværende tidspunkt, var kørt så træt, så viklet ind i evigt dårlig samvittighed, at jeg overvejede kraftigt om ikke det ville federe... rettelse,- om ikke JEG ville være federe, hvis jeg kun var mor på deltid. Så kunne jeg knokle på arbejdet når de ikke var der, og samle overskud til at hygge og lege den følgende. Til tider overvejede jeg også om, jeg i virkeligheden ikke bare skulle overlade hele forældremyndigheden til min kæreste, stikke halen mellem benene og gemme mig for livet. På den måde, ville jeg ikke længere kunne ødelægge mine børn, med et dårligt moderskab osv osv.
Kun et problem
Det var her det gik op for mig, at jeg var på vej ud på en glidebane. ... Igen
Har man èn gang været rigtigt deprimeret, så kender man følelsen af depressionens omsorg... Den følelse, der giver en lov til at selvynke og giver en ret i alt det lort man fyrer af.
Problemet var jo, at jeg i virkeligheden ikke vil leve uden min mand. Han er mit livs lys og anker, så deltids mor ville på ingen måde kunne fungere. Og hvem ved om den dame der følger en selv overhoved gør et bedre job?
Så der var kun en vej
Jeg måtte hanke op i mig selv og finde ud af, hvor skoen trykkede og finde nogle små skridt, som jeg kunne tage. Ikke i mod mine drømme, men i en mere "bæredygtig" retning, hvor drømmene ikke kører mig i sænk og jeg kan være glad for, at "stå stille".
Mit liv på en graf
Jeg startede min vandring med mod et lysere liv, med at bruge et redskab fra bogen "Designing your life"
Jeg re-modificerede deres øvelse til, at passe til det overblik jeg ønskede.
Nemlig Hvor gik det galt i mit liv ?
Når arbejdet tager over
Det var hurtigt klart, at arbejdet var styrende for mit liv og at der i virkeligheden ikke var plads til meget andet. (de 3 grafer, er fra april, maj og august)
Jeg har intet liv!
Det var sølle, at se, for jeg havde tydelig vis glemt, alt om at passe på mig selv.... Nu ved jeg godt der står hobby på sedlerne, men de dækker sølle nok over, at jeg ofte er flygtet i haven og luget ukrudt, når mit hoved ikke magtede mere.
Spas der imod, er alt det sjove og fede og deeet. Ja det skulle jeg kigge langt efter.
Der måtte ske noget
Men alle ved også, at rom ikke blev bygget på en dag. Så målet er, at blive mere bevidst om, at styrke min krop og dermed mit helbred. Jeg har en slatten studiekrop med evigt ondt i ryg og nakke, så hvis ikke jeg skal ligne Quasimodo inden jeg bliver 50, så skal der nok investeres lidt her og så viser alle studier også, at motion øger trivslen hos mennesker.
Jeg har også besluttet, at jeg ikke vil lade mine (åbenbart) langsigtede drømme, bremse min glæde nu og her. Derfor har jeg besluttet, at prøve, at skabe rum for voksen leg, at gøre flere ting som jeg har lyst til.... Så er det næste problem bare, at finde ud af hvad det nu er, at jeg har lyst til.
Det var endnu en uge på arbejdet. Jeg var som altid ved, at drukne i arbejde og i den evigt dårlige samvittighed over for både arbejde, mand og børn.
De nedsunkede drømme
Men der var også noget nyt undervejs. Jeg var vred på mig selv, jeg var ulykkelig over følelsen af stilstand. Af at se mine drømme, der hang der ude, ikke på nogen måde kom tættere på.
En følelse af magtesløshed over for livet, for jeg følte virkeligt, at jeg stod i kviksand og kæmpede af alle kræfter for, at komme op og videre mod fremtidens drømme. Mit liv, og alt den glæde der ventede der ude.
Men jeg kom ikke videre
Men sådan havde jeg haft det længe og nu var jeg nået til et sted, med modløshed og følelsen af, at ville kaste håndklædet i ringen. Jeg røg så langt ned denne gang, at jeg i min desperation overvejede om, jeg bare skulle blive skilt.
Er skilsmissen vejen til lykke?
Det kunne være så lækker, kun at have ungerne på halv tid. Ikke fordi jeg ikke elskede dem. Men fordi jeg på daværende tidspunkt, var kørt så træt, så viklet ind i evigt dårlig samvittighed, at jeg overvejede kraftigt om ikke det ville federe... rettelse,- om ikke JEG ville være federe, hvis jeg kun var mor på deltid. Så kunne jeg knokle på arbejdet når de ikke var der, og samle overskud til at hygge og lege den følgende. Til tider overvejede jeg også om, jeg i virkeligheden ikke bare skulle overlade hele forældremyndigheden til min kæreste, stikke halen mellem benene og gemme mig for livet. På den måde, ville jeg ikke længere kunne ødelægge mine børn, med et dårligt moderskab osv osv.
Kun et problem
Det var her det gik op for mig, at jeg var på vej ud på en glidebane. ... Igen
Har man èn gang været rigtigt deprimeret, så kender man følelsen af depressionens omsorg... Den følelse, der giver en lov til at selvynke og giver en ret i alt det lort man fyrer af.
Problemet var jo, at jeg i virkeligheden ikke vil leve uden min mand. Han er mit livs lys og anker, så deltids mor ville på ingen måde kunne fungere. Og hvem ved om den dame der følger en selv overhoved gør et bedre job?
Så der var kun en vej
Jeg måtte hanke op i mig selv og finde ud af, hvor skoen trykkede og finde nogle små skridt, som jeg kunne tage. Ikke i mod mine drømme, men i en mere "bæredygtig" retning, hvor drømmene ikke kører mig i sænk og jeg kan være glad for, at "stå stille".
Mit liv på en graf
Jeg startede min vandring med mod et lysere liv, med at bruge et redskab fra bogen "Designing your life"
Jeg re-modificerede deres øvelse til, at passe til det overblik jeg ønskede.
Nemlig Hvor gik det galt i mit liv ?
Når arbejdet tager over
Det var hurtigt klart, at arbejdet var styrende for mit liv og at der i virkeligheden ikke var plads til meget andet. (de 3 grafer, er fra april, maj og august)
Jeg har intet liv!
Det var sølle, at se, for jeg havde tydelig vis glemt, alt om at passe på mig selv.... Nu ved jeg godt der står hobby på sedlerne, men de dækker sølle nok over, at jeg ofte er flygtet i haven og luget ukrudt, når mit hoved ikke magtede mere.
Spas der imod, er alt det sjove og fede og deeet. Ja det skulle jeg kigge langt efter.
Der måtte ske noget
Men alle ved også, at rom ikke blev bygget på en dag. Så målet er, at blive mere bevidst om, at styrke min krop og dermed mit helbred. Jeg har en slatten studiekrop med evigt ondt i ryg og nakke, så hvis ikke jeg skal ligne Quasimodo inden jeg bliver 50, så skal der nok investeres lidt her og så viser alle studier også, at motion øger trivslen hos mennesker.
Jeg har også besluttet, at jeg ikke vil lade mine (åbenbart) langsigtede drømme, bremse min glæde nu og her. Derfor har jeg besluttet, at prøve, at skabe rum for voksen leg, at gøre flere ting som jeg har lyst til.... Så er det næste problem bare, at finde ud af hvad det nu er, at jeg har lyst til.
Kommentarer
Send en kommentar