Når skolen ER magten

Vi blev som sagt, dem vi ALDRIG ville blive. HR. og Fru Danmark.
Bare tanken ville for 10 år siden have fået mig til, at væmmes. Det evige trivielle og ensrettede liv. Det var egentlig ikke tanken om, at være som alle andre, men mere tanken om, at mit liv blev ensrettet og hult, som jeg frygtede.

Alligevel sprang jeg helt frivilligt (eller det vil sige delvist da vores første barn ikke var planlagt), ud på det dybe og meget strømlignede hav, sammen med alle de andre bund naive og forblændede sjæle.

Vi troede vi var anderledes. Vi troede vi kunne gøre det bedre.

Men sagen er jo den, at det saft susme er svært i vores lille land, at gøre noget andet.
En ting er, at vi blindt følger resten af tropperne på vejen mod det ansvarlige forældreliv. En anden ting er, at samfundets normer, kræver at vi ensrettes. Hvis man ikke ønsker sit barn i institution (det er blevet nemmere på de 10 år jeg har været mor), så ser folk skævt til en. Der må være noget man ikke har forstået, siden at man ikke forstår, at det jo "er bedst for barnet", at være 6-8 timer i daginstitution.
Næste skridt er fritidsinteresser, for dem skal børn jo have og de skal jo allerhelst svømme fra de bliver født.

Men så er det slut.

Den sidste smule frihed i familielivet, bliver suget ud af alle sjæle ved skolestart.
Når det første barn starter i skole, så slutter den sidste smule valgfrihed man som familie havde i livet. Pludselig, skal man ikke længere blot indrette livet efter sit arbejde, nu skal livet.... og arbejdet, saft susme rettes ind efter skolen.

Hvor nogle før, var så heldige, at kunne vælge om man var A eller B menneske, så definere skolen livet for en.

Man skulle tro det var løgn.

Hvor man før var herre over egne børn.

Så har skolen nu al magt. Magten til, at beslutte hvornår man skal op om morgnen, hvornår man kan se sine børn, hvordan man bruger den sparsomme tid man har imellem skole og skole.... Ja skolen har ligefrem magten over Hr. og Fru DK's ferie.

Ikke mærkeligt, at vi alle ender op som blegfede triste fuldstændigt snorlige rullepølser.
Vi mistede os selv i produktionens hverdag, hvor alle andre en os selv har magten til, at definere hvem og hvordan vi skal være og leve "det gode liv".

Et nyt liv, - At genvinde magten?

Men er det overhoved muligt, at gøre noget andet, uden at skulle trække sig fra alt og blive "familien barfod i jylland", der lever af urter og græs, i hjemmesyede slåom kjoler og hjemmeskolede børn?

For helt ærligt, nok så meget som jeg elsker mine børn, så elsker jeg mig selv, mine venner, (at arbejde) og livet uden familien lige så meget. Så den vej er nok ikke for alle, i hvert fald ikke for os.

Så hvordan vinder man magten tilbage over egen tid og familieliv, i et ganske normalt liv med skole, arbejde og en drøm om fritid?

Det håber jeg, at jeg i 2019 finder ud af.