Faren ved passionsteorien

Når man bevæger sig ud af selvudviklings vejen, så kan man næsten ikke undgå, at løbe ind i teorier op og ned, om hvor vigtigt det er at finde sin passion.

Det er jo i sig selv meget fint. Hvem vil ikke gerne have noget de brænder for og som fylder dem med energi? Der er findes faktisk flow teorien, som er psykologiens svar, på det grenen af passionister forsøger at beskrive. Den fortæller netop hvordan vi lettere lærer og får en følelse af, at alting bare glider når vi er i flow.

Og det er da mega fedt, hvem vil ikke opleve det?
Problemet med passions teorien er dog lidt den samme, som ideen om den eneste ene.
Hvis man tror på, at ude i verden findes der kun en mand/kvinde for en, så er det eddermadneme skidt hvis man fucker det op for sig selv. Det samme gælder passionsteorien.

Hvorfor?

Tankerne bag passionsteorien er, at hvis du blot finder frem til din sande og ægte passion, så bliver du lykkelig. Nogle flotter sig, af at tilføje "hele tiden".
Men en ting er, at vi ikke alle sammen har en passion. Det er så ikke det samme, som at man ikke kan finde en, for det vil jeg mene alle kan, under de rette omstændigheder.

Men at tro på, at vi alle et eller andet sted dybt inde i os selv, bære på en viden om hvad der er det helt rigtige job og livsfelt for lige netop dig. Og at en viden om denne, kan gøre dig permanent lykkelig er volapyk.

Det er det fordi:

• Der i den forståelse ligger en betragtning af mennesket og vores indre som noget stationært. Altså fordi vi kan finde "dén rette passion for vores liv", inde i os selv. Så betyder det også, at vores interesser og drømme ikke er foranderlige over tid.  (Hvem pokker drømmer om de samme ting som 15, 20 og 50 årig?)
• At i og med du finder "dén rigtige" passion inde i dig og der dermed kun er et rigtigt svar, så er muligheden for at fejle, ved enten ikke at kunne finde denne, eller ikke at kunne opnå denne også langt større. Præcis som ved parforholdet der gik itu, grundet umodenhed eller uerfarenhed.

Hvorfor er det et problem?

Jamen hvis der kun er èn rigtig løsning, så er der også kun én lottogevinst. Og chancen for, at vinde i livets lotto bliver dermed mindre og du kan forpasse din chance.

Det giver større chance for fiasko

Passionsteorien, kan dermed være med til, at skabe mange flere tabere en vindere. Det er jo både absurd og slet ikke meningen med selvudvikling.

Hvis passionsteorien skal kunne bruges, så skal vi droppe ideen om den eneste ene. Drømmen om, at vi alle har én iboende passion, som bare venter på at blive foldet ud og forholde os til passion ud fra et bredere synspunkt, som man bl.a. finder i flow teorien.

I stedet må vi acceptere, 

• -At der ikke findes èn rigtig vej for os, men at der er mange mulige veje og mange passioner gennem livet.
• -At det ikke er sikkert den ligger gemt inde i dig, men at du må ud og finde en ny.
• -At det er ok og normalt, at livet er fyldt med "trial and error" og at man derfor ikke har tabt, hvis det ikke lykkedes i første forsøg.

Du kan med fordel bruge flow teorien, til at blive mere klar over, hvornår du har det godt og hvad der får din hverdag og dit liv til at "flyde".